Din nye skattekonto

Viste du, at du nu har fået en konto hos SKAT?

Skattekontoen viser en opgørelse over din virksomheds indberetninger og ind- & udbetalinger til og fra SKAT.

Den giver dig et samlet overblik over, hvad du har indberettet og betalt, og hvad du skylder i

  • moms
  • lønsumsafgift
  • A-skat og AM-bidrag
  • selskabsskat
  • udbytteskat
  • gebyrer, renter mm.

 

Skattekontoen gøre det nemmere for dig at få overblik og afstemme de beløb, du har angivet i dit bogholderi.

Du finder din virksomheds skattekonto på skats hjemmeside under tastselv - Erhverv. Har du flere CVR-numre, har du en skattekonto pr. CVR-nummer.

Indberet som du plejer

Du skal bare indberette og betale til SKAT, som du plejer, dog skal du huske at ændre betalingslinjen, hvis du har gemt den på din Netbank, da du også får en ny betalingslinje.

Betal først den sidste dag!

Det er også lavet sådan, at det ældste beløb, der er forfaldent til betaling, altid bliver dækket først. En anden detalje er, at hvis du betaler mere end fem hverdage før den sidste rettidige betalingsdag, kan du risikere at få dine penge retur - endnu en god grund til først at betale til den sidste rettidige betalingsdag.

Efterlad en kommentar





Jeg er Birgitte Feldborg. Jeg giver dig gode råd, tips og ideer til din virksomhed. Jeg kommer med korte forklaringer og hjælp til din bogføring og dit regnskab, ligesom jeg af og til kommenterer på noget af det, jeg læser rundt omkring, og som jeg tror, at du kan få glæde af.

Tøv ikke med at kommentere på mine indlæg eller at stille spørgsmål til mig, det vil jeg blot være meget glad for.

 

Se flere gode
RESOURCER her