Min kunde har ikke betalt til tiden – Hvad nu?

Du har udført din del af handlen, og du har sendt en faktura til din kunde. Alt burde være i den skønneste orden, men en gennemgang af bogholderiet viser, at din kunde ikke har betalt endnu. Det er noget de fleste erhvervsdrivende vil opleve, men hvordan håndterer du situationen bedst muligt?

Den første reaktion

Den første reaktion er højst sandsynligt ærgrelse, og herefter kommer tvivlen snigende. Har kunden ikke modtaget fakturaen, eller er kunden ikke tilfreds med arbejdet? Det kan også være, du føler dig fristet til at skrive en vred e-mail til kunden. Det klogeste er dog at trække vejret og ringe til din kunde med henblik på at få en forklaring. Det kan være, det hele er en misforståelse, og så er det dumt at ødelægge et godt forhold til en kunde.

 

Rykker

Hvis samtalen ikke løser problemet, vil det næste skridt være at sende en rykker. Hvis din kunde ikke betaler til tiden, kan du kræve rente fra forfaldsdagen. Hvis du ikke på forhånd har fastsat en rente, kan du kræve en morarente, der svarer til Nationalbankens udlånsrente plus 7% p.a., medmindre andet følger af handelsbrug eller sædvane. Det er dog værd at notere sig, at du tidligst kan kræve renter 30 dage efter, at du har udsendt faktura. Hvis du sender en rykker, kan du kræve et gebyr. Dog må du højst sende tre rykkerskrivelser om den samme ydelse og højst kræve 100 kr. inklusiv moms for hver rykkerskrivelse.

 

Inkasso

I nogle tilfælde hjælper det ikke at sende en rykker, og så er næste skridt at sende en varsel om inkasso. I dette tilfælde kan du opkræve et ekstra gebyr på 100 kr.  Du kan vælge selv at inddrive gælden, eller du kan få et inkassobureau eller en advokat til at gøre det. I alle tilfælde kan du kræve betaling for de udgifter, der er forbundet med inkasso-inddrivelse.

 

Du kan læse mere om inkassoreglerne på Forbrugerstyrelsens hjemmeside forbrug.dk

 

Det kan være en frustrerende proces at gå igennem, når en kunde ikke betaler. Derfor kan det i mange tilfælde være en fornuftig løsning at få hjælp udefra. RessourceKompagniet har erfaring med at hjælpe og vil også gerne hjælpe dig. Du finder kontaktinformationerne her.

Efterlad en kommentar





Jeg er Birgitte Feldborg. Jeg giver dig gode råd, tips og ideer til din virksomhed. Jeg kommer med korte forklaringer og hjælp til din bogføring og dit regnskab, ligesom jeg af og til kommenterer på noget af det, jeg læser rundt omkring, og som jeg tror, at du kan få glæde af.

Tøv ikke med at kommentere på mine indlæg eller at stille spørgsmål til mig, det vil jeg blot være meget glad for.

 

Se flere gode
RESOURCER her